Vedtægter for DaBNeS
Godkendt på den stiftende generalforsamling 9. november 2023
§1 Selskabets navn er Dansk Børnenefrologisk Selskab. Forkortet: DaBNeS. Engelsk: Danish society of pediatric nephrology
§2 Selskabets formål er at fremme forskning, uddannelse, vidensdeling og samarbejde med andre relevante selskaber
§3 Medlemskab. Kan opnås af læger med dansk autorisation og personer med andre sundhedsfaglige uddannelser med interesse for fagområdet, herunder medicinstuderende. Medlemskab opnås for 1 kalenderår ad gangen ved betaling af kontingent
Stk. 1 Indmeldelse i selskabet via https://dabnes.dk/medlemskab
Stk. 2 Bestyrelsen kan udpege æresmedlemmer
Stk. 3 Kun medlemmer, der har betalt årskontingentet, har stemmeret ved generalforsamling
§4 Generalforsamling. Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed. Den finder sted årligt i relation til årsmødet. Meddelelse om tid, sted og dagsorden skal sendes til medlemmerne mindst 4 uger forinden. Forslag til dagsordenen skal være sendt til bestyrelsen mindst 14 dage før generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde 6 uger før generalforsamlingen.
Stk. 1 Dagsorden skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent og referent
2. Formandens beretning
3. Regnskabsaflæggelse
4. Budget
5. Beretning fra udvalg
6. Indkomne forslag
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
8. Valg af 2 revisorer
9. Eventuelt
Stk. 2 Afstemninger. Afgørelser foregår ved almindeligt stemmeflertal. Afstemning skal ske skriftligt ved ønske fra blot et medlem. Alle tilstedeværende medlemmer kan stemme ved generalforsamlingen. Hvert medlem har en stemme. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.
Stk. 3 Referatet skal være tilgængeligt på selskabets hjemmeside senest 4 uger efter generalforsamlingen.
Stk. 4 Ekstraordinær generalforsamling. Indkaldes af bestyrelsen hvis mindst 25% af medlemmerne anmoder skriftligt om det. Anmodningen skal indeholde begrundelse og dagsorden. Skal afholdes senest 3 mdr. efter anmodningen.
Stk. 5 Vedtægtsændringer. Forslag til vedtægtsændringer kan stilles af bestyrelsen eller et medlem via formanden.
Ændringer i vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling med 2/3 stemmeflertal, hvis mindst 1/3 af de stemmeberettigede er til stede på generalforsamlingen og afgiver stemme.
§5 Bestyrelsen. Består af 5 medlemmer og en suppleant. Bestyrelsen konstitueres sig med en formand, en næstformand, en sekretær/ webansvarlig, en kasserer og en repræsentant fra DPS nefrourologiudvalg. Minimum tre af bestyrelsens medlemmer skal være læger.
Stk. 1 Bestyrelsen vælges på generalforsamling. Valgperioden er for 3 år ad gangen og man kan genvælges 1 gang. Hvert medlem har lige så mange stemmer, som der er ledige poster i bestyrelsen.
Stk. 2 Bestyrelsens opgaver omfatter nedsættelse af udvalg og arbejdsgrupper, afvikling af minimum to årlige møder heraf et årsmøde med generalforsamling, opbygning og vedligeholdelse af hjemmeside samt kontakt til danske og internationale videnskabelige selskaber.
§6 Økonomi. Selskabets økonomi baserer sig på medlemskontingent, som fastsættes på generalforsamling, og betales ved indmeldelse. Selskabets midler anbringes i en dansk bank og bruges udelukkende til at fremme selskabets formål. Regnskabet revideres af to revisorer valgt på generalforsamlingen blandt medlemmerne udenfor bestyrelsen. Det reviderede regnskab forelægges ved den ordinære generalforsamling til godkendelse.
§7 Opløsning af selskabet. Beslutning om opløsning af selskabet kan træffes efter retningslinjen for vedtægtsændringer. Eventuelt overskydende midler skal gå til en velgørende organisation til fordel for børn eller unge